KH7 Smallspace 08.08 – 29.08 2026

Udstillingen New Landscapes i KH7 Smallspace er en kunstnerisk undersøgelse af menneskets relation til naturen i en tid præget af økologisk sårbarhed og spekulative fremtidsforestillinger. Motiverne er fotografier af kinesiske landskaber: miniature, anlagte haver og bjerglandskaber, som gennem montage og installation transformeres fra stedsspecifik dokumentation til en taktil og rumlig oplevelse.

New Landscapes undersøges landskabet som et transformations- og forestillingsrum. I værkerne forskydes orientering og perception: lys og skygge vendes om, himlen bliver mørk som blæk, bjerge opløses og glider ind i tomrum, og floder synes at flyde baglæns. Naturen fremstår både genkendelige og foruroligende. Ved at forskyde vores vante blik på landskabet skabes der rum for naturens tidsligheder og menneskets placering i dem.

Fotografiet fungerer som et undersøgelsesredskab snarere end en ren repræsentation. Billederne er integreret i skulpturelle trærammer med forgrenet ornamentik, behandlet med den japanske træbrændningsteknik Shou Sugi Ban. Rammerne er udviklet og produceret under et ophold på Statens Værksteder for Kunst. Materialevalg og bearbejdning indgår i refleksionen over naturens kredsløb, hvor nedbrydning og transformation rummer mulighed for fornyelse. Tilsammen giver disse kunstneriskegreb nye måder at erfare landskabet og fotografiet på.

New Landscapes, KH7 Smallspace