En ægte tæppe fortælling

The Persian photographic rugs are composed of thousands of snapshots from my journey to Iran. Each carpet consists of 10.000 miniature photographs, which together form a pattern that on a distance resembles a Persian rug.

Carpet weaving is undoubtedly one of the most distinguished manifestations of Persian culture and art, and dates back to ancient Persia. To look at a Persian carpet is to gaze into a world of artistic magnificence nurtured for more then 2,500 years. The incredible wealth of motifs, designs and ornamentation in Persian rugs and carpets has led scholars to believe, that these are being invented by individual weavers. The individual liberty of the weaver has no lesser or greater scope than the liberty enjoyed by a poet or an artist.

Like words in a language, there are ’motif-words’ that remain unchanged or little changed for generations, while others become obsolete or lose their meaning, original worth and function. Like a language, the traditional weaver cannot change the meaning, spelling and phonetics of the words, but has the liberty of employing them at will, make new phrases. Like the liberty of the weaver who makes new phrases about their culture and country, my aim is to express my experience with Iran in all its complexity too.

With the Persian weaver tradition in mind, with all its motifs, symbols, patterns and traditional colorations, I have produced a series of photographic Persian carpets of my travel pictures: Pictures of the sprawling capital city Tehran, including the busy Revolution street and the remarkable gable paintings, the architecturally distinctive and high-tech library, the holy city of Qom, which is considered as the country\’s theological centre. Isfahan, the beautiful city with its magnificent heritage, Rasht a grey, modern town rarely visited by foreign tourists. It is pictures of undisturbed private moments, chaotic public places, tourist sceneries and propagandistic scenarios. Pictures of random meetings with local people and carefully planned appointments with high society Iranians.

The photographic Persian rugs are my individual story of Iran. A country that is much more than an Islamic theocracy and mullahs, terrorism, censorship, chador-clad women and bearded men demanding ‘Death to America’. Iran consists of a much broader scale of nuances and layers. It is much more interesting! More beautiful and more modern and progressive than the image the mass media primarily produces of Iran. Based on my both positive and negative travel impressions and experiences, where I was both confirmed and denied in my prejudices, I have weaved my personal photographic rug of a multifaceted and contrasting Iran, its history, people and culture.

The work consists of a series of photographic carpets that draws on the carpet traditions associated with the areas I have travelled through and visited in Iran.

De fotografiske persiske tæpper er sammensat af tusindvis af snapshots baseret på en rejse til Iran. Hvert tæppe består af 10.000 miniature fotografier, som tilsammen udgør et mønster, der på afstand ligner et persisk tæppe.

Tæppeknytning er uden tvivl en af de fornemmeste manifestationer af persisk kultur og kunst. At betragte et persisk tæppe, er som at stirre ind i en verden af kunstnerisk snilde og pragt, der er blevet udført og anvendt i mere end 2500 år. Den utrolige rigdom af motiver, mønstre og ornamenter i tæpperne, menes at være opfundet af den individuelle væver. Den individuelle skaberfrihed som væveren har, kan sammenlignes med den skaberfrihed en digter eller kunstner også nyder godt af.

Ligesom der er ord i sprog, findes der symboler eller en slags “motiv-ord” inden for persisk vævetradition. Både ord og ”motiv-ord” kan forblive uændrede eller de kan ændre sig lidt gennem generationer, mens andre ord bliver forældede eller mister deres oprindelige værdi og funktion. På linje med sproget, kan den traditionelle væver ikke ændre mening, stavning og fonetik af ordene – i dette tilfælde ”motiv-ordene” – men har friheden til at anvende og fortolke dem, så nye udtryk og fortællinger opstår. Tilsvarende væverens autonomi, som skaber individuelle beretninger om deres land og kultur, er det ligeledes mit ønske, at skabe en beretning der giver udtryk for min erfaring med Iran i al dens kompleksitet.

Med den persiske tæppetradition for øje; med alle dens motiver, symboler, mønstre og kulører, har jeg fremstillet en serie fotografiske persiske tæpper af mine rejsebilleder: Billeder af den hektiske hovedstad Teheran, bl.a. den travle Revolutionsgade og bemærkelsesværdige gavlmalerier, det arkitektonisk særprægede og højteknologiske bibliotek, den hellige by Qom, der betragtes som landets teologiske centrum og af Isfahan, den smukke by med dens prægtige kulturarv, Rasht en grå, moderne provinsby der sjældent besøges af udenlandske turister. Billeder af uforstyrrede private øjeblikke, kaotiske offentlige steder, turistede scenerier og propagandistiske scenarier. Samt billeder af tilfældige møder med lokalbefolkningen og nøje planlagte aftaler med højtstående iranere.

De fotografiske persiske tæpper er min individuelle fortolkning af Iran. Et land der er meget mere end islamisk teokrati og mullaherne, censur, chador-klædte kvinder og skæggede mænd der kræver “Død over Amerika”. Iran består af en langt bredere skala af nuancer og lag, og er langt mere interessant, smukt og progressivt end det billede medierne fremstiller. Baseret på mine positive og negative rejseerfaringer og oplevelser, hvor jeg både fik be- og afkræftet mine fordomme, har jeg vævet mit personlige fotografiske tæppe af det kontrastfyldte Iran, dets historie, mennesker og kultur.

Værket består af en serie fotografiske tæpper, der tager afsæt i de tæppetraditioner, som knytter sig til de områder, jeg har rejst igennem og besøgt i Iran.