Last Updated:

CAMP! Sanseudstilling for børn & voksne

Om projektet

CAMP! Sanseudstilling for børn & voksne (2021)

PRESSEMEDDELELSE

Sanseudstillingen CAMP! Er en mere end 300 m2 stor totalinstallation, der er skabt i samarbejde mellem billedkunstnerne Gitte Bach og Malene Nors Tardrup og 19 kursister fra Kunsthøjskolen på Ærø.

Udstillingen henvender sig til både børn og voksne, og alle der er parat til eventyr og ved deres sansers fulde syv, kan ventes sig en anderledes kunstoplevelse!

På udstillingen tales der hverken engelsk, dansk eller tysk, men billedsprog. Udstillingen inviterer indenfor et sted VED SIDEN AF uden stjerner og med egen regnsky. Fjernt fra vandet og langt ude i skoven.

Kig forbi og gå på opdagelse på usædvanlige teltpladser med både hundehus, sneglehus en campingvogn. Alle er velkommen på CAMP-pladsen, der byder på overraskende vandreture i en sær natur og et væld af aktivitetsmuligheder for de mindste og de største. Der er lagt op til både selfies og selvrefleksion og meget mere for ALT ER USANDSYNLIGT SANDT ved siden af CAMP!

Udstillingen er åben for publikum fra den 13. maj og frem til den 24. oktober 2021 på Søbygaard, Ærø

Udstillingen er produceret af genbrugsmaterialer, samt lokalt indkøbte materialer.

Støttet af Nordea Fonden, Ærø Kommune, Kunsthøjskolen på Ærø og Søbygaards Venner.

exhibition / udstilling

Søbygaard

links

Kunsthøjskolen på Ærø
En billedserie fra åbningsdagen d. 12.05. hvor 2-3 klasserne fra Ærø Friskole var forbi og teste udstillingen!