Suspense of Hodophobia – The Life of Fear

“Hodo” means path,“phobia” means fear.The artwork “Suspense of Hodophobia” is a story about fear. Fear involves suspense. Fear is something we feel before and after something fearful occurs either it happens in Jerusalem or in Copenhagen, or any where else. Fear travels and it looks different in different contexts. And what we fear the most rarely happens.

The video and sound installation, Suspense of Hodophobia, portrays the life of fear. Inside the installation the audience can see and feel how fear is differently perceived and connected depending on where you are and who you are. Hitchcock was called the master of suspense. Inspired by his determination. His stories trigged the audience’s apprehension. We fear because of the story about something dangerous.We fear places and people because we are told to.“Don’t enter the souk”,“don’t take bus” the foreign ministries of England and Denmark say about Jerusalem. The stories about fear take place in people’s everyday life and so does Suspense of Hodophobia.  Americans are told by of cials to fear certain places in Denmark – though high levels of violent are rare. In Copenhagen, public areas are connected to violence and terrorism specially after the Prophet Muhammad cartoon controversy.

Sound and picture material from both Copenhagen and Jerusalem adds up the installation; the room is blow up, paused by tranquillity, realness, stillness – everyday life. By sound and photography, we I examine and portray “fear” in a room of fear. Suspense of Hodophobia describes the current body of fear. Here and there. In Denmark and in Jerusalem. Interviews with Danes and Palestinians living in Denmark shows what they imagine people in Jerusalem fear. Our own fear travel – narrated by European of cials – will be connected to public transportation and souk – the everyday life in Jerusalem. Suspense of Hodophobia is by soundscapes and pictures portraying how fear feels:Who and what is actually feared the places we, the Danes, are being told to fear.We’ve always felt fear – also when traveling. Once upon of time when discovering the world thieves, murders and other tough guys on boats feared crossing the limit of the world.Today we know their fear was childish. It seems bizarre. Nowadays fears are often experiences but still we have a reminiscence of the imaginative. The sociologist teaches us that fear is story. It’s a story about fear or no-fear. Even though there is nothing to fear in this exact moment, fear always exists. Fear often has to do with places and other people far away. Despite this fact, that fear is distant – fear seems present. 

”Hodo” betyder vej, ”Phobia” frygt. Vores værk ”SUSPENSE OF HODOPHOBIA – the life of fear” er en fortælling om frygtens væsen. Vi udarbejder og udstiller Suspence of Hodofobia – the life of fear dette efterår i Jerusalem i samarbejde med Palestinian Art Court – al Hoash1.

Frygt føler vi før og efter noget frygteligt sker, hvad end vi er i København eller i Jerusalem. Ofte sker det, som vi frygter mest, ikke, og alt efter kontekst, tager frygten sig forskellig ud. Vores videoinstallation portrætterer frygtens liv. I kunstværket kan publikum se og mærke, hvor forskellig frygt er opfattet, og hvad frygten sættes i forbindelse med – alt efter kontekst.

Filmskaberen Alfred Hitchcock blev kaldt Master of Suspense. Vi er inspireret af hans ambitioner om at få folk til at mærke det, de ser. Hans fortællinger legede med publikums forestillinger om, hvad der er farligt, skræmmende, frygteligt. Ingen frygt uden en fortælling om noget frygteligt. Vi frygter steder, fordi nogen har fortalt os, at de er farlige. ”Gå ikke ind i souken”, ”tag ikke bussen” siger udenrigsministerierne i Danmark og England. Frygten får plads i mennesker hverdagsliv, og det gør ”SUSPENSE OF HODOPHOBIA – the life of fear” også uden at negliere, at det, der frygtes, også kan ske. Frygten er virkelig.

Amerikanere får af deres myndigheder at vide, at de skal frygte områder i København. Ifølge dem skal Nørrebro undgås på grund af bandekriminalitet, og de får beskeden, at terrortruslen er høj efter Muhammed-krisen. Inden afrejsen til Jerusalem indsamler vi frygt i København. I lyd og billeder fra steder der frygtes af bl.a. amerikanere. Frygt fra både Jerusalem og København vil gennemsyre installationen på galleriet. Publikum vil gå ind i frygtens rum, der pauses af ro, stilhed – virkeligheden, som den tager sig ud, der hvor forestillingen om frygt finder sted.

”SUSPENSE OF HODOPHOBIA – the life of fear” går ind i frygtens kerne. Her og der. I Danmark og i Jerusalem. Interviews med danskere og palæstinensere, der bor i Danmark viser, hvad de forestiller sig, der frygtes i Jerusalem. Udstillingen følger frygtens rejse – for hvad frygtes egentlig de steder, som andre frygter? Vores egen rejse i frygt (vi er danskere, der frarådes at rejse dertil) vil blive koblet sammen mennesker i souken og i den offentlige transport. ”SUSPENSE OF HODOPHOBIA – the life of fear” viser, hvad der egentlig frygtes på frygtelige steder.

Det, vi frygter, har tit med steder og mennesker at gøre, der er langt væk, men på trods af, at frygten er langt væk, er den stadig tæt på det forestillede. Vi er særligt inspireret af Niklas Luhmann og hans teorier om autopoetiske systemer, der nærmest er taktile – som mønstre eller kort. Sociologen viser os, at frygt er fortællinger om frygt og ikke-frygt. Vi er i et system, hvor frygten er til stede, selvom den egentlig ikke er der.