Tur Retur (2013), Halmlageret, Malene Nors Tardrup

about the project

Tur retur (2013)

Tur Retur (round trip) is a conceptual walk. A tribute to found moments, ready-mades made by the nature, slowness and the landscape. The book contains 90 images. (Edition:5)

Tur Retur er en konceptuel gåtur. En hyldest til fundende øjeblikke, naturens ready-mades, langsomheden og landskabet. Bogen indeholder 90 billeder. (Oplag:5)

Tur retur, Malene Nors Tardrup (2013)

download

exhibition

A Room of One\’s Own – fra rum til det næste

halmlageret

Gruppeudstillingen er arrangeret af og for B-Huset’s medlemmer (+ gæster) og vises i Halmlageret på Carlsberg. B-huset er et aktivt arbejdskollektiv, en ikke-institution, bestående af  27 professionelle udøvende kunstnere.

A Room of One\’s Own – fra rum til det næste, er en art udvidet atelier-besøg i et eksperimenterende og utraditionelt format. Udstillingen bygger på muligheden for og nødvendigheden i, at definere og stedsfæste det personlige (arbejds)rum i fællesskabet – og omvendt.

Fællesskabsbegrebet henviser i daglig tale til, at flere personer er fælles om noget bestemt. Det er ofte den fælles genstand, der definerer fællesskabet: fælles ståsted, enighed og indbyrdes solidaritet mellem deltagerne. Men omvendt kan man også argumentere for, at fællesskab ikke er ensbetydende med, at deltagerne er enige om det, der foregår: At fællesskaber er noget som deltagere kan deltage i men også ikke-deltage i.

Individualisme er ikke modsætningen til fællesskabet, men forudsætningen for, at hver enkelt har mulighed for at stikke af fra det uacceptable.

Udstillende deltagere: Andrea Hasselager, Anne Aarsland, Amani Naseem, Astrid Mette Raba, Anders W.Ø. Larsen, Bettina Camilla Vestergaard, CoreAct, Iben Soffy, Kristina Kvalvik, Karoline H. Larsen, Michala Norup, Mille Rude, Maria Werger, Maj Hasager, Malene Nors Tardrup, Rikke Flensberg, Rune K. Drewsen, Seimi Nørregaard, Stine Hedegaard Andersen, Sofie  Lebech, Thomas Ryder, Tim Garbos, Jesper Taxbøl og Yvette Brackman.

Udstillingen byder på fotografi, maleri, teknologi, installation, video, bøger, skulptur og performance.